Med så mange store vine havde jeg forsøgt at gøre mit hjemmearbejde og lavet en smagerækkefølge til de vine som jeg gerne ville smage. Jeg vidste godt at der kun var 2 timer at gøre godt med, hvilket er i underkanten, med så mange vine.
Philipsonwine havde desværre valgt at dele smagningen op i 2 heat, af hver en time. Ca. 2/3 af de vine jeg havde på min liste var i andet heat, hvor de helt klart havde samlet hovedparten af de bedste (og dyreste) vine. De havde efter min mening også solgt en anelse for mange billetter, så der gik lidt mere gedemarked i den end godt var.De lidt for mange mennesker og tidpresset var medvirkende til at jeg næsten ikke fik taget nogle noter og kun taget nogle ganske få billeder.
I første heat havde jeg blandt andet glædet mig til Bollinger Chanpagne Rose brut, det var da også den bedste rosé jeg har smagt uden sådan rigtigt at begejstre. Craggy Range Sauvignon Blanc Te muna Road Martinborough 2012 var vel smagningens værste vin, den smagte lige frem af sæbe. Ikke imponerende når man tager 99,- stykket ved køb af 12 flasker. Der var dog også gode vine imellem. Blandt andet Catena Alta Malbec Mendoza 2010, Barolo Cannubi Luigi Einaudi 2005, Pigaro Amarone della Valpolicella Speri 2010, Chârteneuf du Pape Rouge Château La Nerthe 2010. Der var desværre også en af de store der skuffede, det var Côte-Rôtie Château d'Ambus 2009 fra Guigal. Den smagte bestemt ikke dårligt, men blot blød og rund. Der er ikke nogen tvivl om at den nok skal blive mere karakterfuld og kompleks med alderen, men man kunne jo have hjulpet den lidt på vej ved at hælde den på karaffel inden smagningen, eller som det ser ud til at de gør i kultbaren blæser luft ned så de åbner sig mere op.Andet Heat Bød på masser af god vin, men også den største skuffelse i forhold til afholdelsen af arrangementet. Det var specielt de dyre Bordeaux vine krydret med Sassiacaia 2009, Insignia Napa Valley Joseph Phelps Vineyards 2009 og Côtes-Rotie La Turque Côte-Brune 2009. De blev alle serveret fra samme bord uden at blive iltet ordentligt. Det var nærmest kaos, for alle ville jo smage dem og selvfølgelig først i heatet, for tænk nu hvis de løb tør... Hvilket jeg også selv gjorde, men det var ligeså meget for at smage dem mens smagsløgene var bare nogenlunde friske.
De smagte nu allesammen godt ved det bord, omend det er lidt barnemord og de vil helt sikkert udvikle sig meget med tiden. Bordeaux vinene, var alle meget elegante, men prisen taget i betragtning savnede jeg lidt længde på eftersmagen. Det kan dog skyldes at de blev serveret i andet heat, hvor jeg allerede havde smagt på en del vine. Det var specielt Château Montrose 2. Cru Saint Estèphe 2010 der imponerede, med lidt mere kompleksitet, karakter og elegance. Det kan selvfølgelig være at den bare udvikler sig lidt hurtigere end de andre, men på dagen præsterede den bedre. La Turqe fra Gugal er også værd at nævne, som en af de bedste fra det bord. Insignia var nok den mest udviklet af dem, og smagte bestemt godt, men ved direkte sammenligning savnede jeg elegancen fra Bordeaux vinene, den var dog på nuværende tidspunkt mere karakterfuld.
Sassicaia er jo rigtig interessant i denne sammenhæng da jeg smagte den i kultbaren, da de havde åbent hus i marts måned. Her smagte den nu også godt, men dog markant bedre ved kultbaren, hvor både iltning og den rette temperatur var under kontrol. En anden faktor er selvfølgelig alle de vine jeg havde smagt inden jeg smagte den her. I Kultbaren havde jeg kun smagt en vin inden jeg smagte den, som jeg godt nok havde drukket, og her havde jeg smagt på mindst 15 vine inden måske endda 20, Så smagsløgene var afgjort ikke helt friske selvom jeg havde spyttet 90% ud.
Andre gode vine i andet heat var blandt andet Chârteneuf-du-Pape Cuvée des Cadettes Château La Nerthe 2009, tror jeg var årgangen, Nicolas Catena Zapata, Bollinger Champagne La Grande Année 2004, der dog var alt for dyr og min absolutte favorit Burmeister 1937 som jeg tidligere har smagt i deres kultbar, da de havde åbent hus.
Der var bestemt flere gode vine der havde fortjent at blive nævnt, men manglen på noter gør det desværre umuligt.
Hvordan skulle man så have gjort det?
Ja efter min mening havde det været bedre om man havde nøjes med 25-30 vine i alt, som man så kunne serverer ved ét heat, så man havde længere tid. Smagningen kunne også sagtens vare 30-60 minutter længer i alt. De dyre vine burde have fået noget mere luft på den ene eller anden måde og fordeles på flere borde. Lidt nedkøling af de bedste vine havde heller ikke skadet.
Billetterne kostede kr. 600,- for smagninen og kikker man på smagelisten er det bestemt ikke for meget, men måden man afholdte det på gjorde at det ikke helt var pengene værd, selvom der var rigtig mange gode vine. Jeg håber de gør det på en anden måde næste gang.
