Champagnesmagning hos Leisner Wine

Endnu et forsinket blogindlæg...
Kort før nytår var jeg inde hos Leisner wine og smage 3 fremragende champagner.

Den førstevar Comtes De Champagne Taittinger. En blanc de blancs fra 2000.

Den havde en fin duft af æble og lime, hvilket også gik igen i smagen, men dog ikke så markant som i duften. Smagen bød også på fin friskhed og en pæn del mineraler, uden at det dog blev for meget. Smagen bød også på noget abrikos.
Eftersmagen havde en rigtig fin længde og fremstod med en flot elegance, hvilket den dog ikke var ene om.
Den har angiveligt fået 96 point af Wine Advokate.
Den var på tilbud til kr. 895.- mod en normalpris på 1295.-

Dom Ruinart Champagne Blanc de Blancs 2002.
Her fik jeg ikke taget ligeså mange noter, men jeg fik noteret mig, at den var mere floral i karakteren end den forrige, men stadig frisk og mineralsk.
Absolut ligeså elegant, men måske vil jeg mene at denne er et mulehår efter comtes.
Denne var også på tilbud til kr. 1095.- mod en normalpris på kr. 1495.-

Louis Roederer Cristal Champagne 2006.
Jeg havde egentlig regnet med at denne ville være lidt for ung, men den performede virkelig flot.
Klart mere parfumeret, men også en klar smag af brød. Ligesom de andre var den også frisk og mineralsk. Alle 3 bød på en renhed og elegance som jeg ikke tidligere har smagt i champagner, hvilket var særlig tydeligt her i den sidste, hvilket også var med til at gøre den til min personlige favorit.
Denne var naturligvis også på tilbud til kr. 1295.- mod en normalpris på kr. 1695.-

Det er lidt svært at tale om value her, men de performede alle tre på et højere niveau end jeg tidligere har smagt Champagne, så selvom priserne er høje får man afgjort mere kvalitet end de billigere, så prisen kan vel et eller andet sted forsvares.

Reinhold Hart Piesport Goldtröpfen Spätlese 2006

Der har været lidt stille her på bloggen et stykke tid, da jeg har haft travlt med at flytte. Nu er vi flyttet, men der er stadig meget at gøre, så derfor vil der fortsat være lidt stille i en periode. Vin er der naturligvis stadig blevet drukket og her var der en der fortjente et par ord med på vejen, selvom det er lidt tid siden jeg drak den.

Denne Riesling Spätlese er på mange måder det jeg har ledt efter et stykke tid. En god hvidvin, der giver mig samme tilfredsstillelse som et godt glas rødvin.

Den har en fin duft af abrikos og fersken, hvilket går fint igen i smagen, der også byder på citrus, en god del sødme og en fin mineralitet, der er med til at give vinen en god balance. Stilen er frisk og ganske elegant.

• Vinen er købt hos Løgimose på tilbud til Kr. 166,- mod en normalpris på Kr. 245,- dog ved køb af 3 stk. Den er vel nogenlunde normalprisen værd, så absolut et rigtig godt køb til tilbudsprisen. Jeg lander på 90 point. 

Til smagning i Nimbs med Vinotek Marchesi di Frescobaldi

Denne smagning var den sidste i år, i Nimbs Vinotek. De foregående har været rigtig godt arrangeret, men denne var desværre ikke helt på højde med de andre. Med så få vine man skal smage, er det ikke så svært at arrangerer en rigtig smagerækkefølge, hvilket også var lykkes rigtig godt til de foregående smagninger, men her blev Tenuta di Castiglioni 2011 placeret som den 6. vin i rækkefølgen, hvor den nok burde have været nummer 3, hvilket desværre gjorde at den faldt til jorden. Da det er en vin jeg før har smagt hos den lokale vinhandel, ved jeg hvor godt den kan smage.
Noget andet var at en af vinene slet ikke var til salg, andre blot ikke i den aktuelle årgang. Hvad har de mon tænkt på?

Pomino Bianco 2012, var en af de vine, som man kunne smage i en anden årgang end den der er til salg nu. Det er 2011 årgangen der sælges af og den koster kr. 105.- flasken. Den er lavet primært på Chardonnay
og Pinot Blanc Den bød på en fin duft af æble og en anelse citrus, hvilket går fint igen i smagen. Stilen er rund og relativt blød, med en moderat syre. Den er ganske elegant , men ikke særlig kompleks. En dejlig ukompliceret vin jeg faktisk har fortrut lidt at jeg ikke købte, selvom den vel kun nogenlunde er prisen værd, men den smager altså godt.

Pomino Benefizio Riserva 2011 var en af de vine man faktisk kunne købe i den aktuelle årgang. Prisen ligger på 245.- Den er lavet på 100% Chardonnay og har først på 5000 liters store slovenske egefade og derefter på 225 liters barriques.
Den er lidt mere lukket i både smag og duft. Lidt tid i glasset åbner lidt op, men ikke meget. Sammenlignet med første vin er denne kraftigere, men hverken mere kompleks eller ligeså elegant. Den har noget mere bitterhed og mindre frugt og friskhed. Det er meget muligt at den vil blive meget bedre, hvis man giver den nogle år på langs, men som den performer her bryder jeg mig ikke om den. Alt for dyr i min bog.

Nipozzano Chianti Riserva 2010 var endnu en vin, som man endnu ikke kan købe i den aktuelle årgang, men det kommer vel. Jeg har desværre ikke fået taget et billede af denne og de to næste vine, da der var for mørkt ved dette bord. Den er lavet på 100% Sangiovese.
Den bød på en fin duft af kirsebær og noget hengemt, måske skovbund. Specielt kirsebær går igen i smagen, den bød på en god syre, men savner pt. den tørhed og kompleksitet, som jeg synes en Chianti Riserva skal have. Det er muligt at det vil komme med nogle år på langs, men som den performer her er jeg ikke imponeret trods en relativ overkommelig pris på kr. 150.- eller 125.- ved seks stk. synes jeg ikke det er noget særlig godt køb.

Mormoreto 2010 Igt. er en supertoscaner lavet på 25% Merlot, 60% Cabernet Sauvignon, 12% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. Den har ligget 18 måneder på fad. Den bød på mere solbær i både smag og duft, men også lidt kirsebær. Sammenlignet med forrige vin var den også mere tør og karakterfuld. Den har en tillige en lavere syre. Duften bød også på noget røg. Denne vin er ikke mulig at købe på nuværende tidspunkt, men det kommer vel.

Mormoreto 2009 Igt. Var langt mere veludviklet end 2010. Mere åben og kompleks, men stilen er sådan set den samme, et rigtig godt glas vin, der dog koster kr. 450.- hvilket er for meget, men værd at holde øje med, hvis den kommer på tilbud.

Sidste bord stod i lyset så her var det muligt at tage billeder igen. Her kom den forkerte smagerækkefølge desværre i vejen for den første vin. Tenuta di Castiglioni 2011 Igt. Jeg har som sagt tidligere smagt vinen hos den lokale vinhandel og jeg husker den som en dejlig frisk sommervin, hvilket naturligvis falder til jorden efter en stor og kraftig vin som Mormoreto. Jeg har noteret mig en frisk kirsebær duft, hvilket gik fint igen i duften, en smule syre, men ikke meget.


Endnu en vin der ikke var mulig at købe i den aktuelle årgang, da smagningen fandt sted, men det er den blevet sidenhen.
Castel Giocondo Brunello 2008. Var overraskende åben i smagen af så ung en Brunello, der ikke engang havde været hældt på karaffel. Smagen bød også på kirsebær, samt nogle rustikke toner og et pænt tanninbid. Umiddelbart en fornuftig Brunello, men normalprisen på Kr. 405.- virker alt for høj.  Det skal dog siges at ældre årgange ofte har været på tilbud til kr. 200-250.- hvilket er mere rimeligt.

Castel Giocondo Ribe al Convento 2003 Riserva er slet ikke mulig at købe i Danmark, men et spændende bekendtskab.
Den bød på en duft af kostald og lidt skovbund, hvilket gik igen i smagen, der også bød på kirsebær og røg. Den havde stadig et fornuftigt, men ikke voldsomt tanninbid. En flot og perfekt moden vin, måske objektivt den bedste på dagen, men jeg har et svagt punkt for Mormoreto 2009, der måske vil blive endnu større med tiden.

Frankrig mod Spanien

De sidste to rødvine jeg har drukket, har lignet hinanden så meget, at det gav mening at sammenligne dem.

Domaníne des Anges Ventoux 2009 er lavet på 70% Grenache og 30% Syrah. Syrahvinen ligger 4 måneder på eg, før den blandes med Grenachen, og herefter lagres vinen yderligere 6 måneder, før den filtreres let og fyldes på flaske.

Duften giver ikke så meget fra sig, men smagen er meget frugtrig, fyldig og med masser af solbær og et snert af peber. Eftersmagen er i den korte ende og tanninerne næsten ikke tilstede. Frugtsmagen er meget ren, men ikke særlig kompleks. Kvaliteten er sådan set i orden, men personligt savner jeg karakter.

Vinen er købt på tilbud hos Jyskvin til kr. 59,- mod en normalpris på kr. 82,- Tilbudsprisen er vel egentlig et godt køb, normalprisen er nok på grænsen men ikke vandvitigt. Jeg lander på 84 Point.


Pieza el Coll Calatayud 2008. Vinen er lavet på Biodynamisk dyrket druer, den har lagret på franske og ungarske fade og fyldt på flaske ufiltreret. Drue sammensætningen er  50% Aragon, 30% Carinena, og 20% Provechon. Aragon og Provechon, er begge kloner af Grenache, Carinena kender jeg ikke. Den har ligget på franske og ungarske fade.

Denne minder som sagt meget om den foregående, fyldig, blød, mørk, let krydret og masser af solbær. Eftersmagen er muligvis en smule længere og den er også lidt mere karakterfuld.
Det er ikke store forskelle her. Det er begge ukompliceret og vellavet vine, men der er ingen tvivl om at jeg foretrækker den Spanske her. Den har lidt mere karakter og kompleksitet.

Vinen er købt i Superbest på tilbud til kr. 60,- mod en normalpris på kr. 90,- Tilbudsprisen er absolut et godt køb, om end normalprisen er på grænsen. Jeg lander på 85 Point Så 1-0 til Spanien denne gang.

Barolo Ravera Elvio Cogno 2003

Denne vin har jeg smagt tidligere, både i denne årgang herhjemme og i 2008 udgaven til Gamberro Rosso smagningen. Den har fået 24 måneders fadlagring. (12 måneder på nye Allier-fade og 12 måneder på store 25hl slovenske fade). Vinen er deres Basis Barolo.

Jeg fik ikke taget så mange noter til denne vin, men den skal alligevel have nogle ord med på vejen.
Den har et svagt orange skær, men ikke så udpræget som man måske skulle tro for en 10 år gammel vin.
Duften byder på trøffel, skovbund og lidt gammel kælder, hvilket alt sammen går fint igen i smagen, der også byder på læder og nogle ret solide tanniner. Det er en klassisk fuldblods Barolo, der stadig leverer varen omend den præsterede bedre sidst.

Vinen havde en del mere bundfald, en jeg husker den havde sidst, men det kan jeg måske vende tilbage til i en anden artikel.

Vinen er købt hos Toscavini på tilbud til kr. 199,- mod en normalpris på kr. 299,- Første gang jeg smagte den synes jeg den var normal prisen værd, men det er den ikke helt som den performer her, men dog stadig et godt køb til tilbudsprisen.  Jeg lander på 90 Point som den performer her.

Alighieri smagning i Nimbs vinotek

Serego Alighieri er et gammelt traditionsrigt vinhus, med cirka 600 år på bagen.
Det er også kendt for at være stedet, hvor Dante skrev den Guddommelige komedie.
Det er Masi der står for produktionen og distributionen af Alighieri's vine, men markerne ejes af Aligheri familien og de har da også deres helt egne smageprofil.

Den første vin der blev budt på, var ikke fra Aligheri, men fra en af nabo producenterne.
Det var en muserende vin fra Ferrari.
Den havde en fin, men svag duft af fersken. Den var nogenlunde frisk, meget tør og ikke særlig kompleks. Det var ikke en vin der faldt i min smag og prisen på kr. 205,- er alt for høj.

Den anden vin jeg smagte, var en hvidvin fra Aligheri Possessioni Bianco 2011 Igt. Sjovt nok lidt i samme stil, men mere karakterfuld og kraftigere i både smag og duft. Mere bitter og mere kompleks. Ikke helt min kop te, men absolut en vellavet vin, der objektivt vel nogenlunde listeprisen på kr. 85,- værd.

Den næste vin var det røde modstykke til hvidvinen. Possessioni Rosso 2011 Igt. Den er lavet på 16% Sangiovese, 70% Corvina og 14% Molinara  Den har en let sødlig duft, hvilket går igen i smagen. Dertil noget syre og en passende fylde. Den byder også på nogle svage tanniner, der dog er nok til at give lidt karakter, samt en smule bitterhed.
Det er en charmerende hverdagsvin, som jeg rigtig godt kan lide, men listeprisen på kr. 110,- er dog for meget i min bog.

Poderi del Bello Ovile er fra deres deres Toscanske sideprojekt. Den er lavet på 80% Sangiovese, resten er Canaiolo og Ciliegiolo. Den har mindre syre og mere styrke og krop sammenlignet med forrige vin. Den er også mere karakterfuld og har en pæn længde på eftersmagen. Den stod til kr. 100,- hvilket virker rimeligt.

Valpolicella Anniversio. 2009 DOC Classico Superiore, Veneto, var mere rustik og landlig i duften, hvilket gik fint igen i smagen. Den er også mere karakterfuld end de forrige. Der er noget syre, men dog ikke helt så meget som de forrige vine, men dog lidt mere tannin. Den har en fornuftig længde på eftersmagen. Listeprisen står til kr. 175,- hvilket er i overkanten, selvom det er et dejligt glas vin.

Vaio Amarone Valpolicella Classico DOC 2006.
Selvom vi her er ovre i en fuldblods Amarone, er det imponerende som stilen holdes. Der er stadig en fin syre, men også meget mere tannin, kompleksitet, fylde, styrke og flot lang længde på eftersmagen. Den står til en listepris til kr. 425,- hvilket virker yderst rimeligt.

Vaio Amarone Valpolicella Classico DOC 1996.
Det første der møder en her er noget der minder om en portvinsnæse, mums den dufter godt. Smagen er umiddelbart noget sødere end 06'eren, men slutter stadig rimelig tørt.
Smagen har her en smule mere kompleksitet. Tanninerne bider lidt, men ikke så meget som den forrige. I sig selv er det en flot og kompleks vin, men den forrige havde mere struktur.
Den står til kr. 894,- hvilket er for meget, selvom det er interessant at smage en vin med så mange år på bagen, der stadig er i fin form.

Cascal dei Ronchi Recioto DOC Classico Veneto 1/2 Liter.
Klassisk Rocioto med masser af kirsebær, men også med lidt tannin og syre, hvilket faktisk gør at den drikkes rigtig godt uden dessert. Her fik jeg desværre ikke taget flere noter, da jeg bare gik og nød den.
Den står til en listepris på kr. 350,- hvilket er en fin pris, måske endda en rigtig god pris.

Som jeg har antydet er det utrolog flot som stilen holdes og der bare bygges lag på lag, efterhånden som man bevæger sig op i deres sortiment.

Beringer smagning i Nimbs Vinotek

Beringer er et af Amerikas ældste vinhuse, da det startede tilbage i 1875. Mange af de ældre vinhuse i USA lukkede under forbudstiden i 30'erne, men ikke Beringer, de overlevede ved at sælge altervin til den katolske kirke. Et smuthul i lovgivningen, der gjorde det muligt for nogle få vinproducenter at overleve.
Beringer er i dag et af de største og et af de mere prestige fyldte vinproducenter der i USA i dag, og har et ret bredt katalog.

Den første vin jeg smagte var Beringer Sparkling Zinfandel Rosé. Nu er jeg normalt ikke særlig glad for hverken Zinfandel eller for rosé, så det var ikke de store forventninger jeg havde, men den var overraskende frisk og lækker, med en fin jordbærsødme og en smule hindbær. Den havde også en snert af bitterhed, men kun lige nok til at give lidt karakter. Det er bestemt ikke nogen særlig kompleks vin, men som terrassebasker i sommervarmen, tror jeg den vil fungerer rigtig godt. Vinen stod til 99,- hvilket jeg mener kan forsvares. Nu venter jeg så  bare på at det bliver sommer igen, inden jeg investerer i den.



 Founders Estate Chardonnay 2010, er en vin jeg har anmeldt her på bloggen, dog i en ældre udgave. Denne var meget lig den ældre jeg anmeldte, men dog med lidt mere friskhed, der indikerer at den nok er bedst i sin ungdom. Jeg noterede mig noter af melon og en rimelig balance mellem fedme og syre, omend jeg nok havde foretrukket lidt mere syre her. Vinen stod til kr. 99,- hvilket må siges at være lidt for meget, men kan man finde den på bud, kan det være et glimrende køb.








Napa Valley Chardonnay 2011, også en vin jeg har anmeldt her på bloggen i en ældre udgave, var meget lig Founders Estate, dog med noget mere fedme og kompleksitet, på trods af at den først virkede noget lukket. Efter lidt tid i glasset begyndte den dog at lukke lidt mere op. Sammenlignet med den ældre jeg anmeldte har denne ikke de lidt rustikke toner endnu, hvilket jo absolut er en smagssag om man kan lide det. Jeg vil mene at det er en vin man skal give en del ilt, hvis den nydes ung.
Den står til en listepris på kr. 275,- hvilket klart er for meget, men igen en vellavet vin, der er muligt at finde billigere og dermed kan være en investering værd.

Chardonnay Private Reserve 2011. Man skulle tro at den var alt for ung, men hældt på karaffel, performede den flot. Den mindede for så vidt meget om de to andre Chardonnay i stilen, men niveauet var meget højere. Den er mere kompleks, elegant og lettere rustik i udtrykket. Eftersmagen har en god længde.
Den stod til en pris på Kr. 460,- hvilket nok er lige i overkanten, men dog ikke helt vanvittigt, for den har klasse.

Classic Zinfandel 2012 var sødere end den Sparkling Rosé jeg smagte først, men mindede ellers om den med jordbær og hindbær noter. Den ekstra sødme og manglen på bobler, gør den mindre frisk og charmerende, så selvom prisen her er faldet til kr. 85,- er det for mig et klart ringere køb.


Classic Zinfandel 2010 Har ikke ligget på fad, så her er en mulighed for at smage druen rent så at sige. Den byder på sødme, fedme og lidt bitterhed. Den har så afgjort en markant varm marmelade karakter. Tanninerne er svage, men en smule syre er med til at give lidt karakter. Listeprisen er også her kr. 85,- hvilket ikke er særlig attraktivt for mig, mest fordi jeg ikke bryder mig om vinen, men også set i forhold til hvad man kan forvente sig til prisen.

Classic Cabernet Sauvignon 2011 er også lidt varm i stilen, men dog ikke helt så meget marmelade. Den har noget kirsebær og lidt mere tannin og karakter. Det er stadig en lidt simpel karakter, men dog mere indbydende. Den står også til kr. 85,- hvilket er for meget i min bog, men dog ikke helt så vanvittigt som Classic Zinfandel.

Founders Estate Zindfandel 2010 er mere balanceret end den billigere Classic Zinfandel. Den har mindre sødme, mindre marmelade og en anelse mere kompleksitet. Den er et klart bedre køb end Classic Zinfandel, men dog stadig for dyr når man kikker på deres listepris.

De tre sidste vine stod desværre så mørkt at det ikke lykkes mig at få taget et ordentligt billede af dem. De blev alle hældt på karaffel, så de fik lov til at åbne sig ordentligt.

Beringer Knights Cabernet 2006, har ligget 16 måneder på små fade, hvoraf 30% er nye.
Det første der møder en er tobak og peber. Den byder dog også på kirsebær og lidt flere tanniner. Stilen er rimelig rank og kompleks, men med ret stor fylde. Der er absolut ikke noget marmelade her. Kompleksiteten er også i orden.
Listeprisen var vidst  kr. 260,- hvilket vel er nogenlunde rimeligt.

Napa Valley Cabernet Sauvignon. 2010 var der mere knald på, den nærmest eksploderede i munden. Hvorefter der ikke skete så meget. Jeg gensmagte den da den havde fået lidt mere luft. Stadig en ung og viril vin, med friske tanniner, men nu også mere kompleks og med noter af peber og solbær. Eftersmagen har en fornuftig længde. En flot, men også meget ung vin, der nok skal udvikle sig over de kommende år.
Listeprisen på kr. 350,- er nok lige høj nok, som den performede her, men giv den nogle år på langs og det kan gå hen og blive et ganske godt køb.

Private Reserve 2006 var den eneste rødvin der havde en virkelig flot duft, med intense krydderier hvor peber var tydeligst. Det gik heldigvis igen i smagen, der var ualmindelig balanceret og karakterfuld. Den bød på dybde, kølighed og faste tanniner. Eftersmagen havde en fin længde og rundet det hele fint af.
Listeprisen på kr. 595,- er som den performer her, måske lige på grænsen, men det kan ikke udelukkes at den udvikler sig yderligt, hvilket sagtens kan gøre det til et godt køb. Det er helt sikkert et rigtig godt glas vin.

Det var et rigtig fint arangerment. Det var nemt at finde den rigtige smagerækkefølge, med 3 borde, hvor man tager dem et af gangen, gør det svært at lave for mange fodfejl. Smageglassene var nogle meget store Ridel glas, der efter min mening er alt for store i forhold til de mængder man får i glassene. Det er ganske enkelt sværere at indfange duften, men ellers nogle super glas.
HJ Hansen og deres samarbejdspartner skal have tak for de fine arrangerment.