mandag den 29. april 2013

Vini d' Italia i Pressen 2013: Pio Cesare

 Laudrup Vin præsenteret Pio Cesare og modsat Domaine Brandis var mængderne i glasset rigelige.

L' Altro Chardonnay 2011 var frisk i duften og til en vis grænse også i smagen, den havde dog også et lidt bittert element, der ikke rigtig passede ind.




 Barbera d' Alba "Fides" 2010 er ikke en klassisk Barbera, men mere fadpræget forstået på den måde at den har fået meget karakter fra fadet, den smagte absolut ikke af eg/træ. Den var meget rustik og havde noget hengemt kælder, men på den gode måde. En yderst charmerende vin. Den koster godt nok også kr. 399,- ved 1 flaske og kr. 300,- ved 12 flasker. 300,- er en fin pris. Det var den bedste Barbera på dagen men ikke den mest klassiske.
Langhe Nebbiolo 2009 har jeg ikke skrevet ret mange noter om, nok mest fordi den ikke sagde mig så meget, bevares der er en udenmærket nebbiolo karakter, men det er som om den savner noget kvalitet, sammenlignet med de fleste andre vine på dagen. Prisen på kr. 286,- ved en stk. og kr. 215,- ved 12 stk. er alt for dyrt i min bog.

Barbaresco 2009 er deres standard Barbaresco, men en af de dyreste vine der blev budt på uden for kultbaren.
Det er tydeligvis en meget ung vin, med høj syre for en Barbaresco. Det er en flot bygget vin med god struktur og godt med nebbiolo karakter. Typisk for Barbaresco er stilen lidt slankerer end de fleste Barolo'er, hvilket bestemt ikke er noget negativt. En flot vin allerede nu, men helt sikkert en vin der vil udvikle sig positivt over de kommende år.
Den koster kr. 599,- ved 1 stk. og kr. 450,- ved 12 stk. Jeg skal ikke kunne sige om den vil være de 599,- værd når den topper, men de 450,- skal den nok nå at blive værd, da det var en af de bedste vine jeg smagte på dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar