Frankrig mod Spanien

De sidste to rødvine jeg har drukket, har lignet hinanden så meget, at det gav mening at sammenligne dem.

Domaníne des Anges Ventoux 2009 er lavet på 70% Grenache og 30% Syrah. Syrahvinen ligger 4 måneder på eg, før den blandes med Grenachen, og herefter lagres vinen yderligere 6 måneder, før den filtreres let og fyldes på flaske.

Duften giver ikke så meget fra sig, men smagen er meget frugtrig, fyldig og med masser af solbær og et snert af peber. Eftersmagen er i den korte ende og tanninerne næsten ikke tilstede. Frugtsmagen er meget ren, men ikke særlig kompleks. Kvaliteten er sådan set i orden, men personligt savner jeg karakter.

Vinen er købt på tilbud hos Jyskvin til kr. 59,- mod en normalpris på kr. 82,- Tilbudsprisen er vel egentlig et godt køb, normalprisen er nok på grænsen men ikke vandvitigt. Jeg lander på 84 Point.


Pieza el Coll Calatayud 2008. Vinen er lavet på Biodynamisk dyrket druer, den har lagret på franske og ungarske fade og fyldt på flaske ufiltreret. Drue sammensætningen er  50% Aragon, 30% Carinena, og 20% Provechon. Aragon og Provechon, er begge kloner af Grenache, Carinena kender jeg ikke. Den har ligget på franske og ungarske fade.

Denne minder som sagt meget om den foregående, fyldig, blød, mørk, let krydret og masser af solbær. Eftersmagen er muligvis en smule længere og den er også lidt mere karakterfuld.
Det er ikke store forskelle her. Det er begge ukompliceret og vellavet vine, men der er ingen tvivl om at jeg foretrækker den Spanske her. Den har lidt mere karakter og kompleksitet.

Vinen er købt i Superbest på tilbud til kr. 60,- mod en normalpris på kr. 90,- Tilbudsprisen er absolut et godt køb, om end normalprisen er på grænsen. Jeg lander på 85 Point Så 1-0 til Spanien denne gang.

Barolo Ravera Elvio Cogno 2003

Denne vin har jeg smagt tidligere, både i denne årgang herhjemme og i 2008 udgaven til Gamberro Rosso smagningen. Den har fået 24 måneders fadlagring. (12 måneder på nye Allier-fade og 12 måneder på store 25hl slovenske fade). Vinen er deres Basis Barolo.

Jeg fik ikke taget så mange noter til denne vin, men den skal alligevel have nogle ord med på vejen.
Den har et svagt orange skær, men ikke så udpræget som man måske skulle tro for en 10 år gammel vin.
Duften byder på trøffel, skovbund og lidt gammel kælder, hvilket alt sammen går fint igen i smagen, der også byder på læder og nogle ret solide tanniner. Det er en klassisk fuldblods Barolo, der stadig leverer varen omend den præsterede bedre sidst.

Vinen havde en del mere bundfald, en jeg husker den havde sidst, men det kan jeg måske vende tilbage til i en anden artikel.

Vinen er købt hos Toscavini på tilbud til kr. 199,- mod en normalpris på kr. 299,- Første gang jeg smagte den synes jeg den var normal prisen værd, men det er den ikke helt som den performer her, men dog stadig et godt køb til tilbudsprisen.  Jeg lander på 90 Point som den performer her.

Alighieri smagning i Nimbs vinotek

Serego Alighieri er et gammelt traditionsrigt vinhus, med cirka 600 år på bagen.
Det er også kendt for at være stedet, hvor Dante skrev den Guddommelige komedie.
Det er Masi der står for produktionen og distributionen af Alighieri's vine, men markerne ejes af Aligheri familien og de har da også deres helt egne smageprofil.

Den første vin der blev budt på, var ikke fra Aligheri, men fra en af nabo producenterne.
Det var en muserende vin fra Ferrari.
Den havde en fin, men svag duft af fersken. Den var nogenlunde frisk, meget tør og ikke særlig kompleks. Det var ikke en vin der faldt i min smag og prisen på kr. 205,- er alt for høj.

Den anden vin jeg smagte, var en hvidvin fra Aligheri Possessioni Bianco 2011 Igt. Sjovt nok lidt i samme stil, men mere karakterfuld og kraftigere i både smag og duft. Mere bitter og mere kompleks. Ikke helt min kop te, men absolut en vellavet vin, der objektivt vel nogenlunde listeprisen på kr. 85,- værd.

Den næste vin var det røde modstykke til hvidvinen. Possessioni Rosso 2011 Igt. Den er lavet på 16% Sangiovese, 70% Corvina og 14% Molinara  Den har en let sødlig duft, hvilket går igen i smagen. Dertil noget syre og en passende fylde. Den byder også på nogle svage tanniner, der dog er nok til at give lidt karakter, samt en smule bitterhed.
Det er en charmerende hverdagsvin, som jeg rigtig godt kan lide, men listeprisen på kr. 110,- er dog for meget i min bog.

Poderi del Bello Ovile er fra deres deres Toscanske sideprojekt. Den er lavet på 80% Sangiovese, resten er Canaiolo og Ciliegiolo. Den har mindre syre og mere styrke og krop sammenlignet med forrige vin. Den er også mere karakterfuld og har en pæn længde på eftersmagen. Den stod til kr. 100,- hvilket virker rimeligt.

Valpolicella Anniversio. 2009 DOC Classico Superiore, Veneto, var mere rustik og landlig i duften, hvilket gik fint igen i smagen. Den er også mere karakterfuld end de forrige. Der er noget syre, men dog ikke helt så meget som de forrige vine, men dog lidt mere tannin. Den har en fornuftig længde på eftersmagen. Listeprisen står til kr. 175,- hvilket er i overkanten, selvom det er et dejligt glas vin.

Vaio Amarone Valpolicella Classico DOC 2006.
Selvom vi her er ovre i en fuldblods Amarone, er det imponerende som stilen holdes. Der er stadig en fin syre, men også meget mere tannin, kompleksitet, fylde, styrke og flot lang længde på eftersmagen. Den står til en listepris til kr. 425,- hvilket virker yderst rimeligt.

Vaio Amarone Valpolicella Classico DOC 1996.
Det første der møder en her er noget der minder om en portvinsnæse, mums den dufter godt. Smagen er umiddelbart noget sødere end 06'eren, men slutter stadig rimelig tørt.
Smagen har her en smule mere kompleksitet. Tanninerne bider lidt, men ikke så meget som den forrige. I sig selv er det en flot og kompleks vin, men den forrige havde mere struktur.
Den står til kr. 894,- hvilket er for meget, selvom det er interessant at smage en vin med så mange år på bagen, der stadig er i fin form.

Cascal dei Ronchi Recioto DOC Classico Veneto 1/2 Liter.
Klassisk Rocioto med masser af kirsebær, men også med lidt tannin og syre, hvilket faktisk gør at den drikkes rigtig godt uden dessert. Her fik jeg desværre ikke taget flere noter, da jeg bare gik og nød den.
Den står til en listepris på kr. 350,- hvilket er en fin pris, måske endda en rigtig god pris.

Som jeg har antydet er det utrolog flot som stilen holdes og der bare bygges lag på lag, efterhånden som man bevæger sig op i deres sortiment.