GIGONDAS Pierre Aiguille, Paul Jaboulet Ainé 2009

Denne vin er lavet på 40 år gamle stokke og er en klassisk GSM blend, helt nøjagtig 80% Grenache ; 10% Syrah ; 10 % Mourvèdre.
Produktionen er angiveligt ved at blive omlagt til Biodynamisk drift.
På bagsiden af etiketten står der at den skulle være bedst efter 1-4 år, hvilket ikke lyder af meget for en Gigondas. Vinen blev derfor ikke hældt på karaffel, men blot trukket op og nydt med det samme. Det skulle vise sig at være en god idé, da den smagte godt med det samme og ikke udviklede sig meget i løbet af aftenen. Det er efter min vurdering en vin der nok skal holde et par år mere, men absolut ikke noget den vil blive bedre af.

Vinen byder på en rimelig kraftig og kødfuld karakter, med masser af mørke bær, med kirsebær og brombær som de mest karakteristiske. Læg dertil noget bitterhed og en smule røg. Det er en lettere karakterfuld vin med en god balance.

Vinen er købt i vild med vin på tilbud til kr. 150,- mod en normalpris på 200,- Normalprisen er nok lige i overkanten, men til tilbudprisen er det en glimrende vin, der er drikkemoden, men næppe så langtids holdbar som man normalt oplever med Gigondas. Jeg lander på 87 Point

Bodegas Peñafiel Ribera del Duero Miros de Ribera Reserva 2006

Miros er Peñafiel's topvin som de laver hvert år, der findes så en "Coleccion Privada " der laves i særlig gode årgange, hvor man udvælger de bedste fade fra Miros, og sælger separat til en højere pris.

Vinen er lavet på vinstokke der er mindst 40 år gamle (100% Temprenillo), og den fadlagres på franske barriques i 24 måneder.

Lige efter jeg havde åbnet flasken byder duften på mørke bær som jeg havde lidt svært ved at placerer 100%, men jeg mener det er Brombær og solbær. Duften byder også på noget træ og hvid peber. Det er alt sammen noget der går  igen i smagen.
Efterhånden som den trækker noget luft bliver smagen mere kompleks med en mere kødfuld og kraftig stil. Der kommer også noter af skovbund, sort peber, grafit og lidt urter. Stilen er ret elegant og yderst velafbalanceret. Tanninerne er altid er ret diskrete, men altid tilstede. Den blev ved med at udvikle sig efterhånden som den trak mere luft, så den burde nok have været en tur på karaflen, men det var ikke umiddelbart til at regne ud, da den smagte så godt, efter bare at være åbnet i 20-30 minutter.

Vinen er købt på tilbud på Vildmedvin.dk til kr. 135,- med en normalpris på Kr. 185,- Hældt på karaffel eller bare et par år mere i kælderen ville jeg ikke blive overrasket over, hvis den blev normalprisen værd, for det var allerede tæt på, så til tilbudsprisen er det helt sikkert et godt køb. Jeg lander på 88 point som den performer her.

Recioto della Valpolicella Classico Il Casale. Michele Castellani. Collezione Ca' Del Pipa. 2007

Det er ikke så tit vi drikker dessertvin, men ved særlige lejligheder er det virkelig det, der kan sætte prikken over i'et.

Den er lavet på 75% Corvina & Corvinone veronese, 20% Rondinella og 5% Molinara.  Druerne har ligget til tørre i 4 måneder og har ligget på fad i cirka 2 år. Den er købt i en 500 ml. flaske.

Både smag og duft er dommineret af kirsebær, den besidder selvfølgelig også en hel del sødme, men det bliver aldrig for meget, dels fordi den ikke er den sødeste dessertvin jeg har smagt, men også fordi det holdes i skak af lidt syre og efter at have trukket lidt luft også lidt bitterhed i form af kaffe og chokolade. Den har også nogle klare noter af mandler og andre nødder. Den er særdeles elegant og med høj lækkerhedsfaktor, hvis det ellers er et ord. Kompleksiteten er i orden, men så heller ikke mere.

Den blev nydt til hjemmelavet Tiramisu, hvor den passede perfekt, men den flotte balance mellem sødme, syre og bitterhed gjorde at den faktisk også kunne drikkes fint uden dessert.
Da den ikke er verdens sødeste dessertvin skal man ikke nedkøle den alt for meget, jeg vil tro at en 12-14 grader er passende.

Vinen er købt i Superbest på tilbud til kr. 175,- mod en normalpris på 279,- Den flotte balance, elegance og lækkerhedsfaktor (ja der var den igen), gør det til et ganske godt køb til tilbudsprisen omend normalprisen er for høj. Jeg lander på 89 Point.

Nugan Estate MCN Petit Verdot 2008

Dagens vin blev en Australsk basse der skulle vise sig at passe fint til maden, der stod på Pulled Pork og det skulle vise sig at være et rigtig godt match.
Den kommer fra King Valley som jeg ikke synes man normalt hører så meget til, men beskrives som "cool climate" på bag etiketten.
Den er lavet på 100% Petit Verdot, der er en drue der stammer fra Bordeaux, hvor den bruges som blandings drue. Den har ligget på fad i 12 måneder.

Den har en frisk duft af solbær, der også går igen i smagen. læg dertil noget kirsebær, og blommer. Vinen besidder en kraftig sødme, der gør stilen lidt portvinsagtig. Den er udpræget frugtdreven, hvilket jo ikke er overraskende, når man ved at den kommer fra Australien. Eftersmagen er lidt i den korte ende. Det er en velsmagende vin helt uden skarpe kanter, på godt og ondt. Den vil helt sikkert gøre sig godt som grill vin eller terrassebasker i almindelighed.

Vinen er købt på tilbud til Kr. 70,- i superbest, med en normalpris på 150,- Vinen er vel sådan set fin nok til tilbudsprisen, men jeg savner lidt mere karakter. Jeg lander på 84 Point.

Vini d' Italia i Pressen 2013: Tommaso Bussola

 Jeg fik desværre ikke noteret mig årgangene på  de to Bussola vine som Youandwine præsenterede.

Tommaso Bussola Valpolicella Ca`del latio Superiore Ripasso
er den mest intensive og komplekse Ripasso jeg har smagt til dato. En tyktflydende, mørk og kraftig sag, med noget hengemt kælder over sig, men stadig med en fornuftig frugt. Læg dertil nogle af de klassiske Amarone noter som rosiner og svesker. Smager den så som en mini Amarone?
Nej men det er heller ikke meningen. Denne vin er helt sin egen og et virkelig spændende bekendskab. Den koster godt nok også kr. 200,- hvilket gør den til den dyreste Ripasso jeg har smagt,  men da det også er den bedste, endda med en god margen virker det bestemt ikke urimeligt.

Tommaso Bussola Amarone Classico
Er en endnu mere intens sag end Ripasso'en, hvilket selvfølgelig ikke er nogen overraskelse, men forskellen er alligevel markant, faktisk også kraftigere end de fleste andre Amaroner jeg har smagt. Den virker dog lidt klodset og ude af balance på nuværende tidspunkt. Den virker dog til at have rigelig struktur til at holde i mange år, så mon ikke den bliver mere ballanceret med tiden. Den koster kr. 450 ,- hvilket pt. er for meget, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis den gik hen og blev et godt køb på den lange bane, en yderst interessant vin.

Vini d' Italia i pressen 2013: Ca' del Baio

Ca' del Baio er ikke en producent jeg kendte inden denne smagning, men det skulle vise sig at være en fejl fra min side.
Vinen blev udskænket af Østjysk Vinforsyning, der næsten var lige så nærige som Domaine Brandis, når det kom til at fylde i glassene.

Barbaresco Asili 2009 er tydeligvis en meget ung vin, men med god friskhed og masser af nebbiolo karakter. Udover klassiske noter som skovbund og trøfler, noterede jeg mig også tobak. Den havde også en ret elegant stil og en flot lang eftersmag.
Det skulle vise sig at være en af de bedste vine jeg smagte på dagen, måske endda den bedste, så i betragtning af at den kun koster kr. 299,- og nok skal blive bedre over de kommende år ligner det lidt af et scoop. Flot vin.

Pic & Chapoutier Côtes-du-Rhône 2008

Denne vin er lavet på 2/3 Grenache og 1/3 Syrah. Druerne er dyrket økologisk og et godt bud på en dejlig alsidig hverdagsvin.

Lige efter åbning har den en rimelig kraftig duft af solbær, hvilket går igen i smagen hvor vi også finder noter af jordbær.  Den har en flot balance mellem syre og sødme. Af krydrede noter er det mest peber og vanilje jeg har noteret mig.
Efter den har trukket noget mere luft kommer der også en del bitterhed i afslutningen af smagen. På andendagen er det mere de animalske toner der dominerer med blod og ko stald.

Vinen er købt i vinoble til kr. 75,- hvilket er lidt af et scoop, men det var altså også kun fordi de havde fundet en flaske der havde gemt sig på deres lager de bare skulle have skudt af. Pt. forhandles den i 2010 årgangen, der generelt er en meget bedre årgang i Rhône, så mit gæt er den nok skal være normalprisen på kr. 130,- værd, at den flere gange har været på tilbud til en 100-110,-gør kun det kun mere interessant. Jeg lander på 86 Point

Vini d' Italia i Pressen 2013: G. Mascarello

G. Mascarello blev præsenteret af Vinikassevis.

Dolcetto d' Alba 2011 er ikke en helt klassisk i stilen, mest fordi syren var ret lav, hvilket gør at den fungerer fint uden mad. Stilen er fed, sødlig, lidt syntetisk og smager også lidt af juice. Ikke umiddelbart en vin jeg kunne blive helt klog på og havde det ikke været for det lidt syntetiske element ville jeg sikkert kunne lide den. Den koster kr. 100,- flasken ved køb af 6 stk.

Langhe Nebbiolo 2009 havde ikke umiddelbart meget nebbiolo karakter, høj syre og ret ren i smagen. Jeg tror ret beset bare den er alt for ung, eller også er den ikke blevet iltet nok, hvilket reelt gjorde den meget svær at bedømme. Den koster kr. 153,45,-  flasken ved køb af 6 stk.

Barolo Santo Stefano 2005 var en af dagens bedste vine, men sammenligner man med de andre topvine på dagen, var der et par stykker der var lidt bedre og havde potentiale til at udvikle sig yderligt, hvorimod denne er helt på toppen nu og nok skal holde længe, men næppe vinder meget ved det.
Stilen er fyldig, lidt over medium kraftig, med fin kompleksitet og balance. En vin man har lyst til at drikke mere af. På tilbud til kr. 250,- på dagen og ugen efter, normalprisen er vidst kr. 350,- ved 6 stk.