søndag den 24. februar 2013

Angelo Rocca & Figli Donna Anita Tarantino IGT 2009

Denne vin er lavet af Peter Vinding-Diers der om nogen må betegnes som Danmarks grand old man, når vi taler om vinmagere.
Han har slået sig ned på Sicilien, denne vin stammer dog fra Puglien.
Den er lavet på Primotivo og Negroamaro druer og har ligget 6 måneder på franske fade.

Smagen er præget af kirsebær, en smule sødme, lidt krydderier og en smule bitterhed. Syren er diskret, men tilsted, hvilket gør det til en vin der både kan nydes med og uden mad. Det er en vin man bliver ved med, at ville have et glas mere af. Det skal dog siges at eftersmagen er i den korte ende, hvilket vel ikke er en overraskelse i denne prisklasse.

Vinen er købt på tilbud i Kvickly til kr. 50,- med en normal pris på 120,- Sidenhen har jeg dog ikke set den på tilbud til under 60,- så det må vel kaldes den rigtige pris.
Til 50,- er det lidt af et scoop. Til 60,- er det stadig et rigtig godt køb, men normal prisen på 120,- er alt for høj. Jeg giver den 85 Point

Ingen kommentarer:

Send en kommentar