søndag den 3. februar 2013

Falesco Merlot Pesano Umbria Merlot 2009

Falesco var med til Gambero Rosso's Vini d'Italia tour, dog ikke med denne vin.
Vinen er lavet i Umbrien eller Umbria som de siger på de kanter. Det er en IGT vin lavet på 100% Merlot, den har ligget 6 måneder på små franske egetræsfade.
Den har i denne årgang modtaget 92 Point af Wine Advokate.

Jeg havde regnet med at det bare var en af de flasker man bare åbner og nyder med det samme. Det kan man også, men det skulle vise sig at den blev væsentlig bedre i løbet af nogle timer.

Det første indtryk er en klassisk Merlot i den billige ende. Rund, mørk og blød, men med kirsebær som den mest dominerende smagsnote.
Efter noget tid trådte den mere i karakter og åbnede mere op og tog til i styrke. Tanninerne var bløde i starten, men da den havde trukket lidt luft fik den et fint bid i afslutningen af smagen, kompleksiteten blev også væsentlig bedre, med tobak og andre diskrete krydderier.

Vinen er købt i Superbest til kr. 50,- på tilbud, med en normalpris på kr. 100,-
Normalprisen er lidt for høj, men til en halvtredser er det et rigtig godt køb.
Jeg giver den 86 Point

Ingen kommentarer:

Send en kommentar