mandag den 28. januar 2013

Gambero Rosso Vini d'Italia tour 2013 11. Del

Pecchenino præsenterede kun en vin, men en rigtig fin en. Der var tale om "Barolo Le Coste 2008".
Klassisk Barolo karakter, men tydeligvis meget ung. Den er stram, har relativ høj syre for en Barolo og gode tanniner. I begyndelsen synes jeg den var lidt lukket, men den åbnede sig lidt efter et par minutter i glasset.
Sammenlignet med den Barolo Elvio Cogno præsenterede vil jeg på nuværende tidspunkt foretrække Elvio Cogno, men jeg tror Pecchenino's Barolo er den der vil udvikle sig mest over en årrække.

Det var så det sidste indlæg jeg laver om Gambero Rosso's Vini d'Italia tour 2013. Det har været en spændende og lærerig oplevelse.
Der er nogle vine som jeg ikke har skrevet om fordi de ikke stod så skarpt i hukommelsen mere, selvom jeg tog noter så synes jeg ikke det gav nogen mening, hvis jeg ikke også kunne huske dem ordentligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar