onsdag den 8. maj 2013

Vini d' Italia i Pressen 2013: Tommaso Bussola

 Jeg fik desværre ikke noteret mig årgangene på  de to Bussola vine som Youandwine præsenterede.

Tommaso Bussola Valpolicella Ca`del latio Superiore Ripasso
er den mest intensive og komplekse Ripasso jeg har smagt til dato. En tyktflydende, mørk og kraftig sag, med noget hengemt kælder over sig, men stadig med en fornuftig frugt. Læg dertil nogle af de klassiske Amarone noter som rosiner og svesker. Smager den så som en mini Amarone?
Nej men det er heller ikke meningen. Denne vin er helt sin egen og et virkelig spændende bekendskab. Den koster godt nok også kr. 200,- hvilket gør den til den dyreste Ripasso jeg har smagt,  men da det også er den bedste, endda med en god margen virker det bestemt ikke urimeligt.
Tommaso Bussola Amarone Classico
Er en endnu mere intens sag end Ripasso'en, hvilket selvfølgelig ikke er nogen overraskelse, men forskellen er alligevel markant, faktisk også kraftigere end de fleste andre Amaroner jeg har smagt. Den virker dog lidt klodset og ude af balance på nuværende tidspunkt. Den virker dog til at have rigelig struktur til at holde i mange år, så mon ikke den bliver mere ballanceret med tiden. Den koster kr. 450 ,- hvilket pt. er for meget, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis den gik hen og blev et godt køb på den lange bane, en yderst interessant vin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar