torsdag den 9. maj 2013

Nugan Estate MCN Petit Verdot 2008

Dagens vin blev en Australsk basse der skulle vise sig at passe fint til maden, der stod på Pulled Pork og det skulle vise sig at være et rigtig godt match.
Den kommer fra King Valley som jeg ikke synes man normalt hører så meget til, men beskrives som "cool climate" på bag etiketten.
Den er lavet på 100% Petit Verdot, der er en drue der stammer fra Bordeaux, hvor den bruges som blandings drue. Den har ligget på fad i 12 måneder.

Den har en frisk duft af solbær, der også går igen i smagen. læg dertil noget kirsebær, og blommer. Vinen besidder en kraftig sødme, der gør stilen lidt portvinsagtig. Den er udpræget frugtdreven, hvilket jo ikke er overraskende, når man ved at den kommer fra Australien. Eftersmagen er lidt i den korte ende. Det er en velsmagende vin helt uden skarpe kanter, på godt og ondt. Den vil helt sikkert gøre sig godt som grill vin eller terrassebasker i almindelighed.

Vinen er købt på tilbud til Kr. 70,- i superbest, med en normalpris på 150,- Vinen er vel sådan set fin nok til tilbudsprisen, men jeg savner lidt mere karakter. Jeg lander på 84 Point.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar