søndag den 12. maj 2013

Bodegas Peñafiel Ribera del Duero Miros de Ribera Reserva 2006

Miros er Peñafiel's topvin som de laver hvert år, der findes så en "Coleccion Privada " der laves i særlig gode årgange, hvor man udvælger de bedste fade fra Miros, og sælger separat til en højere pris.

Vinen er lavet på vinstokke der er mindst 40 år gamle (100% Temprenillo), og den fadlagres på franske barriques i 24 måneder.

Lige efter jeg havde åbnet flasken byder duften på mørke bær som jeg havde lidt svært ved at placerer 100%, men jeg mener det er Brombær og solbær. Duften byder også på noget træ og hvid peber. Det er alt sammen noget der går  igen i smagen.
Efterhånden som den trækker noget luft bliver smagen mere kompleks med en mere kødfuld og kraftig stil. Der kommer også noter af skovbund, sort peber, grafit og lidt urter. Stilen er ret elegant og yderst velafbalanceret. Tanninerne er altid er ret diskrete, men altid tilstede. Den blev ved med at udvikle sig efterhånden som den trak mere luft, så den burde nok have været en tur på karaflen, men det var ikke umiddelbart til at regne ud, da den smagte så godt, efter bare at være åbnet i 20-30 minutter.

Vinen er købt på tilbud på Vildmedvin.dk til kr. 135,- med en normalpris på Kr. 185,- Hældt på karaffel eller bare et par år mere i kælderen ville jeg ikke blive overrasket over, hvis den blev normalprisen værd, for det var allerede tæt på, så til tilbudsprisen er det helt sikkert et godt køb. Jeg lander på 88 point som den performer her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar