tirsdag den 22. januar 2013

Gambero Rosso Vini d'Italia tour 2013 5. Del


 Så var det tid til at smage på ung Brunello fra Caprili. Det var Laudrup vin der præsenterede vinene. Som de eneste havde de medbragt karafler, men det var jo også nogle unge vine der havde godt af lidt luft.
Den første var Brunello Di Montalcino 2007, altså deres standard Brunello i en god om end lidt varm årgang.
En frisk og åben vin, med florale noter. En Brunello i den lette ende, men en dejlig vin der sikkert vil udvikle sig en del de kommende år. Skal man have de kritiske briller på har jeg smagt Rosso Di Montalcino der mindede om denne, men var bedre.







Den anden vin de havde med var "Brunello Di Montalcino  Riserva 2006". Altså deres top vin i et absolut top år.
Her fik jeg ikke taget så mange noter som jeg gerne ville, for det er en virkelig en kompleks vin, med masser af læder og ko stald. Dette var afgjort den bedste vin jeg smagte ved smagningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar